Om Continual

Continual blev etableret i 2019, og drives af Tanja Gotthardsen, der er selvstændig rådgiver og anti-greenwashing specialist.

Gotthardsen har bl.a. stået i spidsen for anmeldelsen af større virksomheder som Zalando, Boozt m.fl. til Forbrugerombudsmanden, og hendes dybdegående indsigt og kompromisløse tilgang har gjort hende til en hyppigt anvendt ekspert i medierne samt hos organisationer som Forbrugerrådet Tænk, Nordisk Råd, det Europæiske Miljøagentur, Etisk Handel Danmark m.fl. 

Hun er kendt for sin evne til at oversætte såvel forskning som lovgivning til operationelle strategier, og er en uvurderlig ressource for virksomheder, organisationer og myndigheder, der søger vejledning i komplekse spørgsmål om bæredygtighed.

Hendes tillidsposter tæller desuden Forbrugerrådet Tænks advisory board mod tøjspild, den EU-fokuserede data-koalition Make the Label Count, og initiativet Good Clothes Fair Pay, hvor hun som komitémedlem har arbejdet for at løfte samtalen om globale arbejdstagerrettigheder og værdige lønninger på EU-niveau.

Rådgivningssamarbejder

  • Jessica Derconteè Petersen

    GLOBAL, BÆREDYGTIG UDVIKLING & SOCIAL RETFÆRDIGHED
    In Futurum

    er projektleder, rådgiver, aktivist, og bestyrelsesmedlem, og har en baggrund i internationale relationer med specialisering i climate governance, global sociologi og internationale menneskerettigheder. Hendes arbejde centrerer sig omkring holistisk, organisatorisk udvikling og meningsfuld inddragelse af underrepræsenterede og marginaliserede stemmer, der historisk har været eksluderet fra beslutningsprocesser, men er så afgørende, i arbejdet mod en retfærdig fremtid indenfor planetære grænser. 

  • Mathias Holdsbjerg-Larsen

    POST-GROWTH ECONOMICS, SYSTEMS THINKING & DESIGN
    1508

    er uddannet økonom, og dedikeret til at optrevle og imødegå de dybt rodfæstede myter i det vestlige samfund, der har styret os ind på en bane af økologiske sammenbrud. Han anvender systemtænkning og design til at intervenere og lette overgange mod en fremtid, hvor planetariske og sociale tærskler respekteres.

  • Katrine Dalum Hesseldahl

    (Ph.d., Royal College of Art)
    PACE LAYER DESIGN, DESIGN FOR SUSTAINABILITY

    fungerer som bindeled mellem strategi og praktisk implementering af designstrategier, og har, med afsæt i sin baggrund som industriel designer og sin forskning, et unikt blik på, hvordan fremtidens produktdesign kan fordre systemiske skift. Katrine støtter virksomheder i at udvælge de mest effektive strategier for deres produkter, og tilbyder konkret vejledning i, hvordan disse kan realiseres i praksis.

  • Alexander Holm

    BIODIVERSITET, ØKOSYSTEMTJENESTER & NATURFORMIDLING

    er biolog med speciale i naturbeskyttelse. Hans ekspertområde inkluderer biodiversitet og bæredygtighed, og i særdeleshed den økologiske polykrise, vi befinder os i. Han har desuden særligt fokus på de services verdens økosystemer yder, og som vi ikke kan klare os uden. Foruden dette, arbejder Holm med miljøjournalistisk nyhedsdækning, og er garant for en opdatering på hvordan det egentlig står til med vores planet - i det helt store billede. 

  • Zach Weismann

    CLIMATE ADAPTATION, CORPORATE SUSTAINABILITY, & CREATIVE SERVICES
    The Impactful

    er en yderst erfaren projektleder, 3x stifter og bestyrelsesmedlem med en baggrund i økonomi, corporate sustainability og bevaring. Hans arbejde fokuserer på at bringe nye produkter og tjenester på markedet inden for områderne klimaløsninger, klimatilpasning og nye forretningsmodeller. Han har samarbejdet med nogle af verdens førende brands for at bringe projekter til et globalt publikum efter at have arbejdet med over 40 lande til dato. Hans tidligere arbejde med klima- og miljøkampagner nåede millioner rundt om i verden.

Pro bono-indsatser

Continual dedikerer en del tid til pro bono-indsatser med strukturelt sigte. Én ting er nemlig, hvordan vi kan understøtte individuelle virksomheders, organisationers og forbrugeres forståelse for omstillingen; noget andet er, hvordan vi kan sikre viden, lovgivning og handlerum på vejen.

Continual’s nuværende og tidligere indsatser indbefatter:

Kontakt

tanja@continual.dk
(+45) 2628 2684